Smertens Kaskade: Hvordan dårlig søvn gør alle andre symptomer værre

Hvorfor humørsvingninger ikke kun handler om “hormoner”

Humørsvingninger under overgangsalderen bliver ofte afvist som “bare hormoner”, men det forenkler virkeligheden for meget. De hormonelle ændringer påvirker hjernens kemi, men også ydre faktorer som arbejde, familieforpligtelser og søvnmangel kan forstærke følelsesmæssige udsving.

Ændringer i østrogen påvirker signalstoffer som serotonin og dopamin, som styrer humør og motivation. Det betyder, at irritabilitet, tristhed, rastløshed eller angst under overgangsalderen har fysiologiske årsager. At ignorere det kan forsinke hjælp og øge følelsen af isolation.

Nogle kvinder oplever korte humørsvingninger, mens andre føler, at deres personlighed ændrer sig fra dag til dag. At anerkende disse ændringer som reelle kan fjerne stigma og gøre det lettere at søge støtte.

Sammenhængen mellem søvn og mental sundhed

Søvn er grundlæggende for følelsesmæssig stabilitet, men mange kvinder oplever udfordringer under overgangsalderen. Nattesved, søvnløshed og hyppige opvågninger er almindelige. Manglende restituerende søvn giver træthed, nedsat tålmodighed, dårlig beslutningsevne og øget følsomhed over for stress.

Dårlig søvn kan også øge inflammation og kortisolniveauer, hvilket forværrer humørsvingninger. Cyklussen mellem dårlig søvn og nedsat humør kan føles umulig at bryde.

Forbedring af søvnhygiejnen er afgørende: hold soveværelset køligt, begræns skærmtid om aftenen og skab en fast rutine før sengetid. Melatonin eller urtetilskud som baldrian kan hjælpe nogle, men ved vedvarende søvnproblemer bør du søge hjælp hos en fagperson.

Når angst og depression viser sig

Overgangsalderen kan udløse eller forværre angst og depression, især hos kvinder med tidligere humørproblemer. Nye symptomer kan føles forvirrende – fx racing thoughts, trykken for brystet, uforklarlig tristhed eller langvarig gråd.

Dette er ikke bare “at føle sig lidt off”. Angst og depression kan påvirke selvværd, relationer og arbejdsliv. Hormonelle ændringer kombineret med søvnmangel, kropsopfattelse og livsrefleksion kan bidrage til psykisk belastning.

Det er vigtigt at skelne mellem normale hormonudsving og mere vedvarende symptomer. At føre humørdagbog eller bruge apps til mental sundhed kan hjælpe med at se mønstre og afgøre, hvornår man bør søge professionel hjælp.

Praktiske tiltag for mental sundhed

For at støtte følelsesmæssig balance under overgangsalderen kan du prøve:

• Søvnrutiner: Gå i seng og stå op på samme tid, hold rummet mørkt og køligt, undgå stimulanser og skærme før sengetid.
  
  
• Motion: Fysisk aktivitet frigiver endorfiner og forbedrer søvn. Selv 20–30 minutters gåtur kan sænke angst og løfte humør.
  
  
• Mindfulness: Meditation, yoga, vejrtrækning eller taknemmelighedsjournal kan skabe ro og stabilitet.
  
  
• Kost: Omega-3, magnesium og B-vitaminer understøtter hjernen. Begræns sukker og forarbejdede fødevarer for at undgå humørdyk.
  
  
• Fællesskab: Nær relationer og forstående personer giver tilhørsforhold og mindsker isolation.
  
  

Hormonterapi kan i nogle tilfælde stabilisere humøret, mens andre har gavn af kortvarige antidepressiva, kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller gruppesamtaler. Den bedste løsning er individuel og tilpasset.

Fællesskab og netværk

Et stærkt fællesskab er ofte den mest effektive måde at mindske psykisk stress på. At tale med venner, som går gennem lignende forandringer, eller deltage i støttegrupper kan normalisere oplevelsen og reducere skam.

Online fællesskaber, podcasts og arrangementer om overgangsalderen giver ressourcer, solidaritet og humor – små øjeblikke kan gøre en stor forskel. Arbejdspladser og familier, der fremmer åben dialog, hjælper kvinder med at føle sig støttet.

Hvornår du bør søge professionel hjælp

Hvis humørændringer eller søvnproblemer påvirker arbejde, relationer eller dagligdag, bør du kontakte en sundhedsfaglig. Vent ikke, til det bliver uudholdeligt – tidlig støtte giver hurtigere og mere varige resultater.

Terapeuter, læger, gynækologer og psykiatere kan alle spille en rolle. Behandling kan inkludere samtaleterapi, medicin, hormonbehandling eller en kombination.

Overgangsalderen er en stor livsovergang – både fysisk og psykisk. At tage følelsesmæssig sundhed alvorligt giver et mere komplet og styrket helhedssyn på velvære.